fbpx

Lær håndværk på Slagteriet


Udgivet: 13. februar 2023

Førstesalen på Slagteriet har hen over efteråret og vinteren gennemgået en større renovering, der blandt andet betyder en opgradering af værkstederne. Der er nu bedre faciliteter til at afholde workshops og åbne værksteder.

Når man tager et kig på det netop udkomne forårsprogram, vil man da også bemærke, at workshops i værkstederne har en fremtrædende rolle. Slagteriet har nemlig indgået et samarbejde med Modern Hands.

Modern Hands består af en række dygtige og ambitiøse håndværkere, der står bag en årlig håndværksfestival og afholdelsen af kurser i håndværk. Projektet er forankret på Frilandsmuseet Hjerl Hede, men vi har nu den store fornøjelse også at kunne tilbyde tre workshops, der afvikles i samarbejde mellem Slagteriet og Modern Hands.

Alle workshops afvikles over to dage, i form af en hel weekenddag efterfulgt af en aften i foråret 2023. Nærmere bestemt disse dage:

25/2 og 7/3: Fræs og design et træskilt
25/3 og 11/4: Lær at arbejde i læder
30/4 og 9/5: Lær at plantefarve uld

Det er traditionelle håndværk som læderarbejde og plantefarvning, du kan lære, men også hvordan du laver dit eget vintageskilt i træ. Til den første workshop får du nemlig kyndig vejledning af skilteteknikeren Rune fra Runes Skilte, der hjælper dig med at fræse et skilt i træ efter dit eget design.

De tre workshops er del af et større værkstedsprogram hvor Slagteriets værksteder igen til foråret vil byde på en lang række aktiviteter. Se hele programmet og de mange andre aktiviteter på slagteriet.dk.

Hent pressemeddelelsen som PDF