fbpx

De danske kulturhuse er landets mest udbredte og borgernære kulturinstitution med ca. 16 mio. brugere om året og ca. 4.000 frivillige. Kulturhusene har i årtier arbejdet med fællesskab, deltagelse og demokratiske processer. Det er kompetencer, der er hårdt brug for, hvis vi skal løse nogle af samfundets store udfordringer. Målet med dette projekt er at skabe nationalt fokus på kulturhusenes roller og potentialer i samfundet.

Kulturcentre er kulturhuse i stor skala. De forener flere, og ofte forskellige, discipliner under samme tag og er eksperter i kreativ krydsbestøvning og samskabelse. Her findes nogle af de lykkeligste ægteskaber mellem folkelighed og finkultur.

Dette projekt arbejder med både et politisk spor og et praksisspor.

POLITISK SPOR

Kulturhusene har potentiale til at løse nogle af samfundets store udfordringer, men mangler opmærksomhed, synlighed og statslig støtte. Det er påpeget af bl.a. lederen af Kulturværftet i Helsingør, Søs Krogh Vikkelsøe, i denne artikel fra Jyllands Posten.

I arbejdet med det politiske spor deltager foruden de tre midtjyske kulturhuse også Kulturværftet i Helsingør, Spinderihallerne i Vejle, KU.BE på Frederiksberg og Kulturmaskinen i Odense. Herudover samarbejder RKC med den landsdækkende interesseorganisation Kulturhusene i Danmark.

Det har bl.a. resulteret i:

VIDEO: Kulturhusenes Dag på Kulturmødet Mors (august 2023): Hør hvad en tidligere statsminister, en LGBTQ+-aktivist, en erhvervspsykolog, en frontløber og en CEO mener om kulturhusenes samfundsværdi.

PRAKSISSPOR: TVÆRREGIONAL ERFARINGSDELING

Det hele begyndte med tre kulturhuse i Region Midt: Maltfabrikken i Ebeltoft, Slagteriet i Holstebro og Godsbanen i Aarhus. De tre steder har alle til huse i tidligere industribygninger og de tre organisationer var nysgerrige efter at blive klogere på hinandens praksis. Det resulterede i 2022 i et tre-årigt samarbejde, der er organiseret omkring fem prøvehandlinger og tre internationale studieture. Samarbejdet betyder, at de tre kulturhuse og hele deres medarbejderstab besøger hinanden, og deler viden og indsigter. Målet er at skabe en større geografisk og faglig sammenhæng mellem regionens kulturhuse og -centre.

Prøvehandling 1: Publikumsudvikling
Prøvehandling 2: Frivillighed og community building (gennemført)
Prøvehandling 3: Oplevelses og turismeprodukter (igangsat)
Prøvehandling 4: Iværksætteri, arbejdsfællesskab og erhvervsudvikling
Prøvehandling 5: Ungekultur og socialt ansvar (igangsat)

Kontakt

Nina Renée Larsen
RKC-koordinator og projektchef ved Maltfabrikken
nina@maltfabrikken.dk

RKC-SAMARBEJDET ER STØTTET AF
Region Midtjylland
Europæisk Kulturregion
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Erasmus
Aarhus Kommune
Ebeltoft Kommune
Holstebro Kommune
Odense Kommune
Frederiksberg Kommune
Helsingør Kommune
Vejle Kommune

FOTO: Lederne af de 7 kulturhuse: Slagteriet (Holstebro), Kulturmaskinen (Odense), Godsbanen (Aarhus), Maltfabrikken (Ebeltoft), Kulturværftet (Helsingør), KUBE (København), Spinderihallerne (Vejle).

Læs mere på www.regionalekulturcentre.dk