fbpx

Kunstsaloner med madoplevelser

Kunstsalonerne kommer i løbet af 2022, til at sætte rammerne for en række debataftener om billedkunstneriske praksisser under overskrifterne Let’s Meat; Art, Performance, Sculpture, Now! og The Future.

Formålet er at skabe en levende og inddragende debat om billedkunstens vilkår og udfoldelsesmuligheder i og udenfor Holstebro. Yderligere vil erfaringerne fra salonaftenerne udgøre et fundament for Slagteriets fremtidige udstillingssted og kunstneriske profil.

Kunstsalonerne kombineres med madoplevelser der binder kunstsalonernes temaer sammen med middage som f.eks.: fingernem street food, kaffebord med kage og sukkerskulpturer, tapas gourmet/performing foods, sammenskudsgilde baseret på skraldemad og mad baseret på fremtidens råvarer som f.eks. insekter og plantebaseret køderstatning.

Sammen med en professionel kok vil frivillige madentusiaster lave mad til 50-60 personer ad gangen. Madlavningen til salonaftenerne bliver åben for tilmeldinger, således flest muligt får glæde af mødet med den professionelle kok.

For mere information, kontakt:

Morten Kromann
Projektleder konceptudvikling
Tlf. +45 41 83 20 83
Mail: morten@slagteriet.dk