Ny bevilling fra Realdania
Udgivet: 19. januar 2021
Tusind tak til Realdania
Slagteriet kan blive en rollemodel for andre lignende byggeprojekter
Hvis du er en af dem, der har mærket varmen fra Slagteriets brændende ildsjæle og kulden fra de rustikke produktionsrum, så er der nu godt nyt! Realdania har bevilget penge til at afdække brugbare måder at opvarme lokaler i den kolde hovedbygning.
Udover et beløb til en analyse, så afsættes der en halv million til anlæg. Nu har vi mulighed for at træffe underbyggede miljørigtige valg, ligesom Slagteriet kan blive en rollemodel for andre danske byggeprojekter i tidligere industribygninger. Genanvendelse af bygninger er nemlig populært i mange kommuner, og derfor vil analysen af Slagteriet kunne danne grundlag for lignende initiativer i resten af landet.
Vi takker Realdania mange gange, og glæder os til at gå igang.