Drop siloerne – tænk i regionale kulturcentre

»Kulturen skal fylde mere og være for flere,« sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i forbindelse med offentliggørelsen af den kulturpolitiske redegørelse i maj. Syv af landets store kulturcentre, heriblandt Slagteriet, peger på kulturhusenes store potentiale i den sammenhæng og opfordrer til at styrke kulturhusene gennem en støtteordning for regionale kulturcentre.

På få områder i det danske kulturliv udbydes der så bredt og varieret et indhold for så stort et publikum, som det sker i landets mere end 400 kulturhuse. Og få steder udføres så stor en del af arbejdet af frivillige ildsjæle, som det er tilfældet i kulturhusene.

Det er oplagt at styrke kulturhusenes projektudvikling, netværk, videndeling og samarbejde gennem en statslig støtteordning, hvor de største kulturhuse – kulturcentrene – kan søge om status som regionale kulturcentre på linje med ordninger som eksempelvis de regionale spillesteder og egnsteatrene.

Hvor folkelighed og finkultur mødes

Kulturcentrene er kulturhuse i stor skala. De forener flere, ofte vidt forskellige, discipliner under samme tag og er eksperter i kreativ krydsbestøvning og samskabelse. Her er det ikke usædvanligt at en event på én gang er en teaterforestilling, et gastronomisk eksperiment og et publikumsinvolverende kunstprojekt. Her er ofte flydende grænser mellem kunst, kultur, designhåndværk, kreative erhverv og foreningsliv, og her findes nogle af de lykkeligste ægteskaber mellem folkelighed og finkultur.

Kulturcentrene bidrager væsentligt til at udvikle deres lokalområder. De tænker social bæredygtighed ind, når de skaber projekter, og de tilbyder rammer og faciliteter for arbejds- og interessefællesskaber, kreative iværksættere, brugerdrevne ungemiljøer og mange flere. De er dynamoer for byudvikling, spirekamre for talentudvikling og åbne laboratorier for civilsamfund og demokratisk dannelse.

Der ligger et enormt potentiale i at give kulturcentrene mulighed for at dele og videreformidle deres viden, udvikle nye samarbejder, agere rådgivere og sparringspartnere for kulturhusene og styrke netværket af det, der måske er landets mest brugerinddragende kulturinstitutioner.

Der er behov for en støtteordning til dette formål.

Der skal tænkes nyt

Kulturhusenes mangfoldighed er imidlertid også deres akilleshæl, når det gælder statsstøtte. Uddelingen af statens kulturmidler er i høj grad struktureret i siloer omkring de enkelte kunstarter, så de aktører, som arbejder med flere kunstarter og gerne på tværs af disse, passer ikke ind i strukturen.

Kulturcentrene klarer sig på en kombination af kommunal støtte og i høj grad egen indtjening, men skal der være overskud til at løfte potentialet i samarbejde, så kulturen kan fylde mere for mange flere, må der tænkes nyt.

Konkret kan det tænkes i form af en ordning, hvor fem til ti centre fordelt ud over landet udpeges til regionale kulturcentre for en fireårig periode med statsstøtte i omtrent samme størrelsesorden som de regionale spillesteder, og hvor støttebeløbet modsvares krone til krone af centrenes respektive kommuner.

Det vil give kulturcentrene mulighed for at udleve potentialet, løfte kulturhusene, inddrage endnu flere brugere i alle aldre, invitere endnu flere kunstnere ind i projekter på tværs af kunstarterne og måske endda undersøge, hvordan vi på sigt kommer siloerne til livs.

Artiklen er bragt som kommentar i medierne Kulturmonitor og Altinget og underskrevet af:

Cristian Rottbøll, leder af KU.BE, Frederiksberg
Jakob Kwedéris, chef for Kulturmaskinen, Odense
Pia Stræde Palmelund, direktør for Slagteriet, Holstebro
Anne Schødts, chef for Spinderihallerne, Vejle
Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet, Helsingør
Marianne Grymer Bargeman, direktør for Godsbanen, Aarhus
Kristian Krog, direktør for Maltfabrikken, Ebeltoft