fbpx

Værkstedsdivisionen er en skæv blanding af håndværkere, kunstnere og designere. Vi håber på at skabe en inspirerende og kreativ atmosfære, hvor håndværkere og nørder kan mødes, udveksle ideer og skabe noget unikt sammen. Hvis du vil være med til at forme dette fællesskab og udforske dine evner som håndværker, så tøv ikke med at kontakte os.

Som frivillig håndværker vil du indgå i fællesskabet og få adgang til Slagteriets værksteder, når det passer dig. På nuværende tidspunkt har vi en automatiktekniker/kunstner, skiltemager, skulptør, designingeniør, snedker og smed/hobby-støber tilknyttet. Vores håb er at danne en forening eller et større arbejdsfælleskab, som kan sikre kvaliteten af vores værkstedstilbud og stå for at holde værkstederne åbne på ugebasis.

Aktuelt holder vi Åbent Værksted hver onsdag kl. 17.00-21.00, hvor alle er velkomne til at komme med et projekt, de ønsker at realisere. Den første onsdag i måneden holder vi desuden Værkstedsintro, hvor vi i forbindelse med Åbent Værksted afholder en intro til maskinerne, faciliteterne i værkstederne samt visionerne bag.

Kontakt

Jens Ardal
21 34 45 80
jens@slagteriet.dk

Følg Værkstedsdivisionen på Facebook

Bliv medlem af Værkstedsdivisionens Facebook-gruppe