fbpx

Træsnit og kæmpetryk

Den 5. november kl. 10.00-16.00

Træsnit er den ældste form for trykmetode, der kan spores helt tilbage til Kina før år 220. Hvad gør denne trykform relevant i dag, og hvad kan vi bruge den til? Under forløbet gennemgår vi forskellige eksempler på hvordan kunstnere har brugt mediet gennem tiderne.

På Slagteriet har vi alle remedier fra de traditionelle værktøjer til håndholdte overfræser- og skæreværktøjer. Vi bruger en stor tromle, der muliggør eksperimenter med store og små formater. Sammen tester vi nye og gamle redskaber til at lave tryk i stor skala. Du kan arbejde selvstændigt eller være med i et større fælles værk, når vi sætter flere motiver sammen til et kæmpe tryk.

Vi vil bl.a. arbejde med forskellige teknikker til at overføre motiv. Man kan også arbejde mere intuitivt, og løbende teste sit tryk under valsen.

Træsnit eller dybdetryk har den unikke egenskab, at man som udgangspunkt arbejder med at fjerne materiale for at lade motivet træde frem. Det du fjerner bliver hvidt, og det du lader stå, bliver det der udgør trykfladen. Dette giver en mulighed for at nørde positive og negativer former, der kan styrke eller modsige hinandens budskaber.

Vi slutter dagen af med en fælles gennemgang.

Tid

Lørdag den 5. november kl. 10.00-16.00.

Sted

Kurset afholdes i og omkring kuberne på 1. sal på Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro.

Pris

85 kr. inkl. gebyr. Materialer kan tilkøbes på stedet.

Arrangør

Workshoppen afvikles af kunstneren Jens Ardal, der også står for Slagteriets Værkstedsdivision.

Skiltetekniker Rune fra Runes Skilte bidrager med teknisk vejledning og skaber bl.a. trykbogstaver til workshoppen.