fbpx

Plastiksløjd

Den 1. oktober kl. 10.00-16.00

Plastik rummer et uendeligt potentiale. Sammen ser vi på forskellige teknikker til at arbejde skulpturelt og malerisk med plastik i spændende designs. Du kan bygge alt fra lampeskærme til store skulpturer, mulighederne er mange.

Vi har masser af genanvendt plastik, som vi sorterer i former og farver til brug for workshoppen, så du behøver ikke medbringe dit eget. Plastikken er blevet doneret af det fælleskommunale ressourcecenter Nomi4s, der driver den lokale genbrugsplads på Hjermvej 19.

Plastik findes alle vegne, og det er et kendt problem, at vi som samfund er dårlige til at anvende og skille plastik fra hinanden, så det kan genanvendes igen. Derfor vil vi arbejde med enkle sammensætningsmetoder og konstruktioner, der muliggør, at det kan skilles ad og smides til genanvendelse.

Vi arbejder bl.a. med popnittetænger og strips, hvilket er en hurtig og enkel måde, at sætte forskellige materialer sammen. Du kan arbejde ud fra en konkret ide, eller intuitivt lege dig frem til et kunstværk.

Kom og vær med, når vi puster nyt liv i dit og vores plastik.

Tid

Lørdag den 1. oktober kl. 10.00-16.00.

Sted

Kurset afholdes i og omkring kuberne på 1. sal på Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro.

Pris

65 kr. inkl. gebyr.

Arrangør

Workshoppen afvikles af kunstneren Jens Ardal, der også står for Slagteriets Værkstedsdivision.