
Tender Youth
Fredag 6/10 kl. 20.00
Subhuset på Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro
25 kr. inkl. gebyr
Køb billetter
Den københavnske kvartet Tender Youth blev dannet i 2018 og udgav i foråret 2023 debutalbummet ‘In The Hands of Broken Bonds’. Et album der høstede flotte anmeldelser i flere danske medier som Gaffa, Soundvenue og Undertoner for Tender Youths nyfundne rocklyd.
Tender Youth sammensmelter genrer som avantgarderock og postpunk til et larmende, eksperimentende og rummeligt lydbillede, hvor klassiske instrumenter bliver forvrænget ind i bandets energiske punkunivers. Det unge band skaber herigennem en unik nyfortolkning af de ædle genrer, mens et ængsteligt lyrisk univers sætter ord på den perfektionistiske og præstationsfokuserede kultur, der gennemsyrer deres generation.
Tender Youths behov for at bryde samfundets usynlige lænker resulterer i et kaotisk virvar af energi, der kulminerer i deres melodiske, rå og tordnede lydbillede – og dette virvar har man kunnet opleve ved bandets højintensive og anmelderroste liveshows, der i år blandt andet har kunne ses på Roskilde Festival og Spot Festival.
Som Undertoner og P6 BEAT enstemmigt har erklæret, er Tender Youth et af de nyeste og mest interessante skud fra den københavnske undergrundsscene, og et band i konstant udvikling.