Svampe- & Urtetur // Smagen af et sted

20. september kl. 14.00-17.00

Gør det ondt at spise brændenælder? Er fuglegræs ikke kun for fugle? Kan man æde sin gamle rørhat? Kom og lær mere om hvilke planter og svampe i den danske natur man egentlig kan spise – og hvordan kan man tilberede dem.

Kom med os til Skånsø og find ud af det.

 

Turen starter med en introduktion af svampenes og sensommerplanternes spændende verden, og efterfølgende er der indsamling af svampe og planter i det nærliggende skovområde. Afslutningsvis tilbereder vi bl.a. svampene over bålet. Der vil være smagsprøver på bl.a. salater alt sammen lavet med vilde planter og svampe indsamlet i den danske natur.
Forhåndskendskab til svampe og vilde planter er ikke nødvendigt.
Turen afvikles i samarbejde med naturvejledere fra Holstebro Kommune.
Praktisk info

Pris: Gratis, men kræver billet.
Mødested: P-pladsen ved Skånsø.
Tid: Kl. 14 – ca. 17:00.
Turlængde: Ca. 2 km.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej

Medbring
Kaffe/drikkevarer
brød til kaffen
kniv og pose/kurv til indsamling af planter og svampe.