fbpx

Studiestart Holstebro 2022 – For studerende på VIA og EAMV

Den 30. september kl. 12.00-18.00

ÅRETS HYGGELIGSTE STUDIESTARTSARRANGEMENT

Er du studerende på VIA eller EAMV i Holstebro? Så skal du da med til årets hyggeligste studiestartsarrangement med streetfood, billige drikkevarer, livemusik og gratis standup – OG få muligheden for at vinde 5.000 kroner til en klassefest.

Vi laver hallen ved siden af Subhuset om til en laber lounge, hvor du kan slå dig ned og chille med dine klassekammerater og andre studerende. Dertil har vi sørget for en foodtruck med burgere og en bar med studievenlige priser (selvfølgelig).

Dagen igennem er der mulighed for at prøve kræfter med forskellige streetaktiviteter, og både Hal 19 og Parkour- og Boulderhallen holder åbent. Udstyr kan lånes.

Vi har sørget for et hamrende godt program med livemusik og gratis standup med ingen ringere end Christian Fuhlendorff.

Og nu til det vigtigste; nemlig KONKURRENCEN om 5.000 kroner til et klassearrangement for ikke bare én, men TO heldige klasser.

Den ene præmie går til den klasse, der møder mest talstærkt op, og den anden konkurrence løfter vi sløret for på dagen – her kan alle være med.

Kom og vær med! Vi lover, det bli’r hyggeligt.

Program
Kl. 12: Ankomst på Slagteriet
Kl. 13: Livemusik
Kl. 14: Stand-up med Christian Fuhlendorff
Kl. 15: Livemusik
Kl. 16: VIND EN KLASSEFEST

Tid

Fredag den 30. september 2022 kl. 12.00-18.00.

Sted

Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro

Pris

Gratis, men arrangementet er kun for studerende på VIA og EAMV.

Arrangører

Studieby Holstebro og Holstebro Events