
Slagteriet & Ovation på Kulturmødet Mors
Lørdag d. 23. august
Kl. 13:15-14:00
Lysskoven
Kulturmødet Mors
Gratis
Gasværksvej 60
7900 Nykøbing Mors
Mere end mursten
- hvad de kreative miljøer virkelig kan!
Landet over summer kreative miljøer og kulturhuse af kunst, idéer og fællesskab.
Hør, hvordan de fungerer som kreative kraftværker for udøvende kunstnere, hvordan finkultur møder folkelighed og hvorfor de bør spille en hovedrolle i kulturpolitikken.
Om Debatten
Danmark har over 460 kulturhuse, og hvert år træder mere end 16 millioner mennesker ind ad dørene.
Hertil kommer et stort antal faglige miljøer rundt omkring i landet, hvor udøvende kunstnere og kreative udfolder deres virke i samspil med andre.
Her summer det af liv, kunst, idéer, mad, musik og fællesskab.
Men hvad er det egentlig, de kreative miljøer kan? Og hvordan kan du bruge dem? De kreative miljøer er kraftværker, hvor finkultur møder folkelighed, hvor kunsthåndværk møder teknologi, og hvor borgere bliver medskabere.
Her bygger vi bro på tværs – mellem faglighed, mennesker, brancher og drømme.
Vi stiller skarpt på:
- Hvad de kreative miljøer betyder for kunstnere, iværksættere og alle andre
- Hvordan man skaber fællesskaber, der faktisk forandrer noget – lokalt og nationalt
- Hør om, hvordan konkrete steder som Slagteriet i Holstebro og andre kreative miljøer sætter handling bag visionerne. De er langt mere end scener, udstillingsrum og atelier
- Mød folk, der dagligt arbejder i og med de kreative miljøer
- Hvad er de kreative miljøers kald i en tid med kriser, forandringer og nye fællesskaber?
Panel:
- Pia Stræde Palmelund, direktør Slagteriet S/I og Ovation
- Kirstine Schiess Højmose, leder, Aarhus Billedkunstcenter
- Marc Sejr Eggen, daglig leder, Kulbroen Aarhus
- Mie Hein Jørgensen, INSP Roskilde
- Hannah Oxenvad Svarrer, Filmby Aarhus
- Anni Nørskov Mørch, Partner og kurator, SOLO SOLO
Moderator: Christoffer Jakobson
Arrangør: : Slagteriet og OVATION i samarbejde med Art Hack