
Slagteriet & Ovation på Kulturmødet Mors
Lørdag d. 23. august
Kl. 12:15-13:00
Lysskoven
Kulturmødet Mors
Gratis
Gasværksvej 60
7900 Nykøbing Mors
For Funds Sake
Fanget mellem fondsstøtte og kulturøkonomisk virksomhed
Leder du også efter penge til kulturen?
Vær med til at finde dem, når vi diskuterer, hvordan vi får fondsstøtte, egenfinansiering og medfinansiering til at blive til levedygtige kulturvirksomheder.
Om Debatten
Vi skriver ansøgninger, laver fondsprojekter og klippe-klistrer budgetter for at passe ind i forskellige kasser, men hvad skal der til for at skabe et levedygtigt arbejdsliv og langtidsholdbare organisationer i kulturlivet?
Vær med, når vi sætter kulturiværksættere, fonde og erhvervsfolk stævne for at præsentere et par spændende eksempler på det nyeste nye i kultursektoren og diskutere, hvad der skal til for at sikre dem en sammenhængende økonomi.
Hvad kræver det for, at fondene finder lommepengene frem og hvordan ser de egentlig på den mytiske “forankring”, som vi allesammen går og sukker efter? Og hvordan kombinerer vi det med at få kulturen til at tjene penge til egenfinansieringen, medfinansieringen og ikke mindst huslejen, når fondskronerne engang løber tør?
Vi diskuterer løsninger til, hvordan vi får de bedste muligheder for at klare os som iværksættere, organisationer og virksomheder med en kulturel bundlinje.
Sammen forsøger vi at lave en ønskeliste uden “send flere penge” men med måder, hvorpå vi kan få fondsstøtte, tilskud og kulturvirksomhed til at gå hånd i hånd.
Panel:
- Vibeke Eisenhardt, Strategi- og filantropichef, Færchfonden
- Pernille Brems, Programansvarlig, Tuborgfondet
- Anne Møller Christensen, Kunstfaglig Leder, SKAL Contemporary
Moderator: Torben Vinther, Kulturens Selvstændige
Arrangør: Slagteriet og OVATION, i samarbejde med Kulturens Selvstændige