
Slagteriet & Ovation på Kulturmødet Mors
Lørdag d. 23. august
Kl. 10:00
Lysskoven
Kulturmødet Mors
Gratis
Gasværksvej 60
7900 Nykøbing Mors
Åbningsdebat med Ane Cortzen
Når kunstens erhverv møder virkeligheden
Kunstnere, kulturhuse og kreative erhverv skaber dokumenteret værdi.
Alligevel halter det med adgang til kapital og politisk støtte.
Slagteriet i Holstebro og Ovation har inviteret Ane Cortzen til at styre en skarp og nødvendig politisk debat.
Om Debatten
Kunstnere, kulturhuse og kreative aktører skaber værdi. Det ved vi. Både økonomisk, socialt og kulturelt.
Alligevel er de ofte overset i erhvervspolitiske sammenhænge og mangler adgang til langsigtet finansiering, udviklingsmidler og strukturel støtte.
Hvorfor betragtes kunst og kreativitet stadig ikke som “rigtige erhverv”?
Og hvorfor står kulturlivet ofte uden for den politiske dagsorden, når der tales om vækst, innovation og bæredygtighed?
Er kulturlivet gode nok til at italesætte deres behov, og hvordan skabes der et fælles sprog?
I denne session sætter vi fokus på det politiske tomrum mellem kultur- og erhvervspolitik og spørger, hvad der skal til for at sikre kulturens erhverv en plads ved bordet – hvordan kreative erhverv kan forankres i den økonomiske og politiske dagsorden.
Hvad kan Danmark lære af Norge, hvor udøvende kunstnere og kreative i mange år har været forankret i den nationale erhvervsstrategi?
Hør hvordan et koncept som Ovation hjælper kreative og kulturentreprenører til at udvikle den forretningsmæssige del af deres virksomhed eller karriere, og hvordan kulturcentre som Slagteriet i Holstebro baner vejen for lokal udvikling og nye samarbejdsmodeller.
Sammen fremlægger vi konkrete anbefalinger til en ny politisk retning, hvor kunst og erhverv tænkes sammen – både lokalt og nationalt.
Panel:
- Pia Stræde Palmelund, Direktør Slagteriet i Holstebro & Ovation
- Christoffer Jakobson, Partner Entreprenerdy A/S
- Esben Danielsen, direktør, Kulturens Analyseinstitut
- Henrik Lodberg, kontorchef Regional Udvikling, Region Midt
- Lars Bertolt Winther, Chef for Turisme, Kultur & Oplevelser, Dansk Industri
Moderator: Ane Cortzen
Arrangør: Slagteriet i Holstebro og Ovation i samarbejde med Entreprenerdy