fbpx

Props med Anders Lerche

Weekendkursus i special effects hvor du bl.a. kan lære at lave fede ting til halloween.

Tid

Lørdag 14/10 kl. 10-17
Søndag 15/10 kl. 10-15

Sted

Værkstederne på 1. sal
Slagteriet, Struervej 32, Holstebro

Pris

For begge dage:
1000 kr. incl. gebyr
500 kr. incl. gebyr for studerende / unge under 25 år

Her er kurset til dig, der vil lære hvordan man arbejder med lette og stærke konstruktioner ud af simple materialer. Lær at formgive skumgummi-rekvisitter eller dukker, monsterdragter eller flotte ting til halloween.

Vi skal i to dage lære at arbejde professionelt med bl.a. flamingo, skumgummi, plastazote, epoxy-ler, stof og latex. Du får også indsigt i hvordan en airbrush virker, hvilke limtyper der er praktiske, hvordan man laver fleksibel maling og meget, meget mere. Jeg viser flere eksempler på arbejdsmetoder samt fotos og videoer af forskellige spændende projekter, jeg har arbejdet med, som professionel rekvisitør og special effects sminkør igennem årene.

Kurset er ideelt til rekvisitører, kunstnere, rollespillere, halloween-entusiaster eller bare kreative personer og nybegyndere, der vil have flere kreative værktøjer i kassen og spare unødige udgifter på ting, der ikke virker.

Medbring tøj, der kan tåle at få pletter, samt papir til noter. Der vil være pensler og materialer til alle, og der serveres kaffe og te på kurset.

Se mere om Anders Lerche på Instagram