fbpx

Ovation – Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 24. oktober

Udviklingsprogram for professionelle kunstnere og kreative virksomheder

Ovation er et udviklingsprogram for professionelle kunstnere og kreative virksomheder, som ønsker at skabe en bæredygtig forretning baseret på deres faglighed indenfor kunst og kreativitet.

Deltagerne vil gennem programmet tilegne sig kompetencer, og få professionel hjælp til at arbejde struktureret og metodisk med udvikling af deres virksomhed/projekt i en økonomisk bæredygtig retning.

 

Praktisk

Deltagelse på Ovation koster 1.000 kr.

Hold 3 starter den 16. november. Der er begrænset antal pladser, og ansøgning til holdet er påkrævet. Ansøgningsfrist 24. oktober. Læs mere og ansøg om en plads på Ovation på hjemmesiden ovation.dk.

 

Kontakt

Ønsker du at deltage i Ovation eller har du uddybende spørgsmål til projektet, kan du henvende dig på:

Maja Aas
ovation@slagteriet.dk
Tlf. +45 4414 1006

Læs mere og søg om optagelse på Ovations hjemmeside:

ovation.dk

Indhold i projektet

Programmet er en kombination af et kompetenceforløb over 4 uger, hvor deltageren gennem 12 online workshopsessioner opnår en grundlæggende forståelse for forretningsudviklingsværktøjer og –metoder, samt et efterfølgende mentorforløb på op til 25 uger.
Deltagerne inviteres derudover til netværksarrangementer på tværs af holdene.

Kompetenceforløbet
Består af 12 sessioner over 4 uger (online) samt løbende 1:1 sparring (online). På de 4 uger trænes deltagerne i basale kompetencer indenfor forretningsudvikling, og de bliver klædt på til at kunne arbejde kvalificeret med værktøjer og metodik, med det formål, at definere egen strategi og udviklingsplan.

Mentorforløbet
Det efterfølgende mentorforløb strækker sig over op til 25 uger. Efter endt kompetenceforløb, tilknyttes deltagerne en mentor som følger dem og sparrer med dem. Der vil være mulighed for min. 10 timers mentoring, afhængig af behov og ønske fra deltagernes side.

Netværksarrangementer
Der vil blive afholdt netværksarrangementer undervejs i forløbene, for samtlige deltagere. Arrangementerne giver mulighed for at deltagerne kan mødes på tværs af holdene og udvide deres netværk – også til det øvrige erhvervsliv, som vil blive inviteret ind til netværksarrangementerne sammen med aktører fra økosystemet omkring kunstnere og kreative.

Partnerkreds

Projektets partnerkreds beror på en stærk kobling mellem kulturaktører og erhvervsfremmeaktører i Midtjylland.

Bag projektet står:

  • Slagteriet S/I
  • Entreprenerdy AS
  • Art Hack
  • Kultursamarbejdet/Kulturaftalen i Midt- og Vestjylland
  • 11 Kommuner/Erhvervsfremmeaktører i Region Midtjylland

Projektet er støttet af:

  • Færch Fonden
  • Den Jyske Kunstfond
  • Region Midtjylland