fbpx

Køn, klasse og hele svineriet: Historier fra Holstebro Svineslagteri

I samarbejde med Holstebro Museum. Antropolog Lotte Isager fortæller om Slagteriets historie

Tid

Torsdag 7/3 kl. 19.00-21.00

Sted

Konservesfabrikken, Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro

Pris

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

Op ad dagen den 24. juni, 2009, gik den sidste gris ind på Holstebro Svineslagteri for at blive slagtet. Afslutningen på grisens liv var også enden på slagteriets historie som arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere.

Her havde mænd og kvinder gennem årene knoklet i så højt et tempo, at manges helbred var ramt. Det var en farverig, dynamisk og slidsom arbejdsplads, hvor man helst skulle være både rap på fingrene og i replikken. En højt værdsat arbejdsplads.

Beslutningen om at lukke det økonomisk effektive og succesfulde slagteri blev truffet af koncernledelsen i Danish Crown – til stor harme for de ansatte i Holstebro for hvem lukningen var udtryk for uretfærdig, magtfuldkommen ledelse.

I foredraget fortæller antropolog Lotte Isager fra Holstebro Museum om slagteriets historie med særligt fokus på lighed og ulighed i forhold til køn og ledelse i en stor industrikoncern – og også i forholdet mellem mennesker og de dyr, hvis kroppe udgør selve grundlaget for slagteriets virke.

 

Samarbejde med Holstebro Museum