Indvielse af Kulturdivisionens byggeprojekt

18. december Kl. 16.00

I marts 2017 lød startskuddet for Kulturdivisionens projekt, som bestod i at nytænke og innoverer inden for hvordan man kunne bygge, inden i en bygning. Kunne man lave en kube, hvori der kunne være kontor? Værksted?

Foruden dette, ønskede man at optimere de faciliteter som Kulturdivisionen allerede havde, for at gøre lokalerne endnu bedre for de mange frivillige ildsjæle.

 

I dag står projektet færdigt, og indeholder en opgradering af toiletforhold, et stort lækkert køkken med opvarmning i vinterhalvåret, samt 3 fede værkstedskuber. Kuberne kan ligeledes varmes op, og indeholder henholdsvis et træværksted, metalværksted og finværksted til tekstil- og designarbejde.

Derfor inviteres der nu til fejring af det færdige projekt, hvor Kulturdivisionen byder indenfor og åbner dørene for alle de muligheder, de nye faciliteter bringer med sig.