Gratis webinar med Ovation

Selvledelse i den kreative virksomhed - styr på økonomien og plads til kreativiteten

Tid

Tirsdag den 20. oktober
Kl. 15:00-16:00

Sted

Online

Pris

Gratis

WEBINAR: Selvledelse i den kreative virksomhed – styr på økonomien og plads til kreativiteten – med Camilla Overgaard
 
Med enhver kreativ virksomhed følger en række administrative opgaver – herunder økonomistyring. Måske kender du følelsen af, at netop dén opgave kan føles uoverskuelig og langt fra det, du egentlig er sat i verden for?
 
Samtidig er en god og effektiv økonomistyring et centralt element i enhver kreativ virksomhed.
 
På dette webinar får du værktøjer til, hvordan du kan skabe gode rammer omkring dig selv i arbejdet med din kreative virksomhed, så du både har styr på økonomien og plads til kreativiteten.
 
På webinaret får du blandt andet indsigt i:
• Hvordan du kan lede dig selv og skabe gode rammer for arbejdet i din kunstneriske virksomhed.
• Hvad det kræver at kunne håndtere forpligtelser.
• Hvordan du kan skabe overblik over de mange forskelligartede opgaver i din virksomhed.
• Hvordan man laver en god to do-liste.
• Hvordan mindset kan spille ind på den måde, du arbejder på.
 
Oplægsholder på webinaret:
Sangskriver og guitarist Camilla Overgaard er adjunkt i kunstnerisk entreprenørskab på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor hun også selv er uddannet fra, og har desuden læst erhvervsøkonomi (HD1) på Aarhus BSS. Hun er derudover freelance-musiker og underviser i mange forskellige sammenhænge.
 
DET PRAKTISKE
Dato: 20. oktober 2026
Tid: Kl. 15.00 – 16.00
Pris: Det er gratis at deltage på webinaret.