fbpx

Fotodivisionen inviterer til: Fotomaraton

Den 17. april kl. 13-21

Vil du være med til at skabe en ny og tilbagevendende fototradition inden for Holstebro Kommunes grænser?

Fotomaraton giver dig spændende rammer, kreative udfordringer og mulighed for at udvikle dit fotografi sammen med andre.

Det risikerer at blive hæsblæsende, svedigt og sjovt, at knipse 6 billeder på 6 timer.

Regelsættet er klart:

  1. Take off 13.00, hvor det første af dagens 6 emner offentliggøres. Du har derefter 1 time til at fotografere, redigere og digitalt aflevere 1 foto.
  2. Du vælger selv hvilken lokation du ønsker at benytte til at løse fotoudfordringerne. Det skal blot være inden for Holstebros kommunegrænse.
  3. For hver time offentliggøres et nyt emne. Sidste emne offentliggøres kl. 18, og skal indsendes inden kl. 19.
  4. Fra kl. 19-21 er der mulighed for at se indsendte fotos, networke og få en snack på Slagteriet.
Pris

50 kr. + billetgebyr (15 kr.)

Praktisk

Fotokonkurrence kl. 13-19
Networking og snack kl. 19-21

OBS: Tilmelding lukker d. 16/4 kl. 17.00