Foredrag med Anders Agger

Kom og hør Anders Agger i et skarpt og åbenhjertigt medieforedrag

Tid

Kl.18.30 Dørene åbner
Kl. 19.00-20.30 Foredrag

Datoer

Torsdag den 29. oktober

Sted

Stalden
Slagteriet,
Struervej 32, 7500 Holstebro

Pris

295 KR. (+ evt. ordregebyr)

Foredrag med Anders Agger

Indefra

 

Kom og hør Anders Agger i et skarpt og åbenhjertigt medieforedrag, hvor tilhørerne med humor, kant og tankevækkende klip bliver klædt på til at forstå mekanismerne i tv-branchen.

 

Anders Agger har gennem mange i år i DR opbygget en særlig stil i en stribe dokumentarserier, hvor han udfordrer vores måde at leve på.

 

Han har med serien “INDEFRA med Anders Agger” vendt op og ned på normal-begreberne, når han skildrer alt fra hjemløse kvinder omkring Reden i Aarhus, over varetægtsfængslede i Vestre Fængsel – til en tæt, fordomsfri beskrivelse af unge med psykiske problemer.

 

Sideløbende har Anders Agger gennem mange sæsoner fastholdt sit samarbejde med tv-kokken Anne Hjernøe.

 

Sammen har de Anne & Anders-programmerne forsøgt at gøre verden mindre, når de har spejlet danskheden – fra Afrika og til Mellemøsten – på deres antropologiske tv-rejse i bedste sendetid søndag aften.

 

Anders Agger debuterede med dokumentaren “Heavy Agger – 14 år senere” tilbage i 1999 – om en klike unge, heavy rock-unge i Thy, som han siden har genbesøgt – og fik sit egentlige gennembrud på tv med serien “Sømanden & Juristen” fra et hospice i Vestjylland.

 

Anders Agger har modtaget en stribe priser for sit arbejde, senest Landsforeningens SINDs samfundspris og Det Danske Folkesundheds folkesundspris i 2024.

 

I 2021 modtog han Modersmålsprisen – og har desuden udgivet bogen “Kærlighed” med fotografen Mingo Nørager.