Carl inviterer til fest

Oplev en stemningsfuld festivaldag med fællessang, sangparade, koncerter, musikdramatiske forestillinger og fællesspisning.

Tid og Sted

Lørdag den 18. april
 
Kl. 10.30 Start på Holstebro Biblioteket
Kl. 11.30 Slagteriet
 
Se programmet nedenfor

Pris

Se indhold i priser og tilkøb nedenfor i teksten

CARL INVITERER TIL FEST!

INFO

Carl inviterer – en hel dag i musikkens tegn
 
Oplev en festlig og sanselig musikdag, når vi sammen fejrer Carl Nielsen og den klassiske musik i øjenhøjde – med fællessang, koncerter, musikdramatik, bal og fællesspisning.
 
Dagen begynder på Holstebro Bibliotek med fællessang og sangparade gennem byen, inden vi samles på Slagteriet til en mangfoldig festivaldag med både unge talenter, professionelle musikere og scenekunstnere.
 
Glæd dig til alt fra ungdomssymfoniorkester og MGK-MidtVest til meditationskoncert, 360º koncertoplevelse og to stemningsfulde musikdramatiske forestillinger.
 
Dagen rundes af med bal, når Carl inviterer op til dans.
 
Festivalen er for både nysgerrige nylyttere, børnefamilier, musikelskere og alle, der har lyst til at opleve klassisk musik i levende og fællesskabende rammer.
 

PRISER

Koncerterne kl. 11.30 og 13.00 er GRATIS men kræver at du booker en plads
 
Program 1 kl. 14.00-16.00 – 100 kr. (+10 kr. billetgebyr)
Meditationskoncert + 360º koncert
 
Program 2 kl 16:00-21:00 – 200 kr. (+10 kr. billetgebyr)
“Vivaldis vilde liv” + “En strøm af toner”
(du kan her tilvælge program 1 gratis)
 
Alt inklusiv – 470 kr. (+10 kr. billetgebyr)
Carl inviterer til fest! Adgang til alle begivenheder + frokost + aftensmad
 
Studerende og unge under 25 år 50% rabat på alle koncerter (gælder ikke på mad tilkøb)

PROGRAM

PÅ HOLSTEBRO BIBLIOTEK
 
Kl. 10.30: Fællessang med Sangkraft Holstebro og Laurie Otto
Kl. 11.00: Sangparade fra Bibliotek til Slagteriet
 
PÅ SLAGTERIET
 
Gratis program
Kl. 11.30: Koncert med Holstebro Musikskolens Ungdomssymfoniorkester
Kl. 12.00: FROKOST – Kan tilkøbes
Kl. 13.00: Koncert med MGK-MidtVest og Fokuslinje fra Holstebro Musikskole
 
Program del 1
Kl. 14.00: Meditationskoncert med EMV
Kl. 15.00: 360º koncert med Gesta Danorum
 
Program del 2
Kl. 16.15: Intro til ”Vivaldis vilde liv”
Kl. 16.30: ”Vivaldis vilde liv”, musikdramatisk forestilling med Teater Sleipner og EMV
Kl. 17.30: AFTENSMAD – Kan tilkøbes
Kl. 18.45: Intro til ”En strøm af toner”
Kl. 19.00: ”En strøm af toner”, musikdramatisk forestilling med Teater Hakkehuset og Klassisk4
Kl. 20.00 – 20.30: Carl inviterer til bal!
 

OM PROGRAMMETS PUNKTER

Kl. 10.30: Fællessang med Sangkraft Holstebro og Laurie Otto
Festivalen indledes med fællessang på Holstebro Bibliotek i samarbejde med Sangkraft Holstebro. Under ledelse af Laurie Otto inviteres alle til at synge med, når Carl Nielsen sættes i centrum.
Med nærvær og energi guider Laurie Otto publikum gennem udvalgte sange, så både garvede sangere og førstegangsdeltagere kan være med. Fællessangen bliver en levende og inkluderende åbning på festivalen – og en hyldest til Carl Nielsens stærke fællesskabsånd.
 
Kl. 11.00: Sangparade fra Bibliotek til Slagteriet
Fra Holstebro Bibliotek bevæger festivalen sig ud i byens rum med en stemningsfuld sangparade mod Slagteriet.
Forrest går Kai Erik Bredholt, som tager imod publikum og med smittende energi guider alle gennem Holstebros gader – syngende!
Sangparaden er ikke blot en transport fra A til B, men en musikalsk vandring, hvor byen bliver scene, og fællesskabet får stemme.
 
Kl. 11.30: Koncert med Holstebro Musikskolens Ungdomssymfoniorkester
Når sangparaden ankommer til Slagteriet, tages publikum imod af tonerne fra Holstebro Musikskoles Ungdomssymfoniorkester.
De unge musikere åbner koncertprogrammet med energi, spilleglæde og imponerende sammenspil. Koncerten markerer både ankomsten og begyndelsen på dagens sceneprogram!
 
Her træder næste generation af musikere frem og viser, hvad talent, dedikation og fællesskab kan føre til.
 
Kl. 13.00: Koncert med MGK-MidtVest og Fokuslinje fra Holstebro Musikskole
Efter frokosten indtager elever fra MGK MidtVest og Fokuslinjen fra Holstebro Musikskole scenen med en koncert, der emmer af talent, ambition og musikalsk mod.
Her møder publikum unge musikere, som har valgt musikken til og som arbejder målrettet med deres kunstneriske udvikling. Programmet præsenterer klassisk kernerepertoire og giver indblik i det høje niveau og den dedikation, der kendetegner regionens talentmiljø.
Koncerten er et levende bevis på den stærke fødekæde i Holstebros musikliv – og på, at fremtidens musikere allerede står klar.
 
Kl. 14.00: Meditationskoncert med EMV
Midt i festivalens pulserende program inviterer Ensemble MidtVest til en meditativ koncert, hvor tiden sættes i stå, og fordybelsen får plads.
Det er ensemblets fløjtenist, Charlotte Norholt, som med ro og nærvær leder publikum gennem koncerten. Med sit sanselige og poetiske udtryk guider hun lytterne ind i et klangunivers, hvor stilhed og lyd smelter sammen, og hvor der er plads til både eftertanke og indre ro.
Meditationskoncerten bliver en stille oase midt i festlighederne – et øjeblik, hvor musikken får lov at ånde, og publikum kan gøre det samme.
Medvirkende:
Sanna Ripatti (bratsch)
Peter Kirstein (obo)
Neil Page (horn)
Yavor Petkov (fagot)
 

 
Kl. 15.00: 360º koncert med Gesta Danorum
Den intime 360º koncert med Gesta Danorum vender den klassiske koncertsituation på hovedet.
Her sidder publikum midt i salen og koret står rundt om dem. Lyden omslutter, bevæger sig, ånder. Man oplever klangproduktionen helt tæt på: vejrtrækninger, spænding, samklang og de små nuancer, der normalt gemmer sig på afstand.
Det er en sjælden mulighed for at træde ind i musikkens maskinrum og mærke, hvordan stemmerne arbejder og smelter sammen. En intens og sanselig koncertoplevelse, hvor publikum ikke blot lytter, men befinder sig midt i musikken.
Medvirkende:
Gesta Danorum og Frida Hvelplund (dirigent)
 
Kl. 16.15: Intro til ”Vivaldis vilde liv”
 
Kl. 16.30: ”Vivaldis vilde liv”
Musikdramatisk forestilling med Teater Sleipner og EMV
”Vivaldis vilde liv”, musikdramatisk forestilling med Teater Sleipner og Ensemble MidtVest
En skuespiller og fire musikere tager dig med på en musikalsk rejse ind i komponisten Antonio Vivaldis dramatiske livshistorie.
Vivaldi var datidens rockstar – kendt i hele Europa, men endte ved sin død ludfattig og glemt. Hans musik lå skjult i over 250 år, før den igen blev fundet frem i begyndelsen af det 20. århundrede.
I forestillingen møder du fløjte, violin, bratsch og cello fra Ensemble MidtVest og den begejstrede skuespiller Kai Bredholt, der som besat af Vivaldis liv fører publikum ind i 1700-tallets Venedig: hektiske gader, karnevalsmaskerader, operaer – og klassisk musik leveret med humor, drama og masser af energi.
 
Kl. 18.45: Intro til ”En strøm af toner”
 
Kl. 19.00: ”En strøm af toner”
Musikdramatisk forestilling med Teater Hakkehuset og Klassisk4
Et liv med kunst og musik
I en levende og intens forestilling føres publikum gennem Carl og Anne Maries liv, hvor musik, erindringer og breve væves sammen.
Tekster fra Min fynske barndom og brevvekslinger med hustruen ledsages af iscenesatte brudstykker fra Helios-ouverturen, 3. og 5. symfoni, Maskerade, fantasistykker samt viser og sange – mange skabt i skelsættende perioder af deres liv.
Musik og kunst var deres livsgrundlag. Anne Marie kæmpede for anerkendelse i et mandsdomineret felt, mens Carl Nielsen skabte værker med dyb hengivenhed til kunsten. Med musikkens skiften mellem dur og mol oplever publikum, hvordan ægteskab, ambition og livskriser smelter sammen i et kunstnerisk univers, hvor de begge bliver kanaler for noget større end dem selv.
Carl Nielsen udtalte ” …når jeg skriver en sådan melodi, er det, som om det ikke er mig, der komponerer, men venner, frænder og landets folk, der ønsker det således. Det kommer så af sig selv, og jeg er kun et rør, hvorigennem strømmen går”.
Medvirkende:
Mikkel Baungaard Thomsen (skuespiller og sanger)
Karin Sjöholm (skuespiller og sanger)
Cristian Chivu (violin)
Sanna Ripatti (bratsch)
Janne Fredens (cello)
Peter Kirstein (obo)
Mathias Kjøller (klarinet)
Neil Page (horn)
Olivera Marinkovic (klaver)
Mikkel Baungaard
Karin Sjöholm
Magnus Errboe (koreografi/scenografi)
Peter Kirstein (musikalsk arrangør)
Magnus Errboe (instruktør)
 
Kl. 20.00 – 20.30: Carl inviterer til bal!