fbpx

Vind 5.000 kr. for bedste foto

18. marts 2022

Søndag den 17. april kan du vinde lækre præmier fra lokale sponsorer i fotokonkurrencen på Slagteriet i Holstebro. Førstepræmien for bedste foto er på 5.000 kr., der er doneret af Slagteriet.

Alle kan deltage i konkurrencen, om du har professionelt udstyr eller blot din mobiltelefon.

Arrangementet hedder Fotomaraton, og er en hel dags konkurrence kl. 13.00-21.30. Her skal deltagerne gennem seks temaer, hvor de til hver har en time til at tage, redigere og aflevere et foto. Derefter er der mulighed for at se de indsendte fotos og netværke med hinanden om aftenen.

Fotomaraton-konkurrencen koster 50 kr. + billetgebyr at deltage i. Bemærk at man skal tilmelde sig senest den 27. marts kl. 17.00.

Bag arrangementet står Fotodivisionen, der er et fællesskab af fotografer på Slagteriet. Er du interesseret i foto, så meld dig ind i Fotodivisionens Facebook-gruppe for at høre mere om hvad der sker, eller kontakt Arne Mikkelsen, 21955540, arne@mikkelsen.dk.

Tilmeld dig Fotomaraton senest 27/3