Stor succes ved Subhusets første koncert efter genåbningen

11. september 2020

Flot opstart efter genåbningen

Den 10. september afholdt Subhuset den første koncert efter genåbningen af kulturlivet og det blev en fantastisk aften.

Masser af glade mennesker valgte at gæste Subhusets koncert, som var en af de udvalgte stop på Frekvens Tour 2020. Tre dygtige bands indtog scenen og fyrede den af, imens Subhusets dygtige unge medlemmer afviklede koncerten til top karakter.

Slagteriet er mere end stolte af vores seje aktør, som endnu en gang har vist deres engagement og evne til at holde fede koncerter, og samtidig gjorde et rigtig godt stykke arbejde med at følge retningslinjerne vedr. Covid-19.

Der skal også lyde et stort tak til Region Midtvest, musikerorganisationen ORA, koncertturnéen Plekter, samt bandudviklingsprojektet AuditionDays for at støtte Frekvens Tour 2020.

 

Se billeder fra koncerten her, eller gå ind på Subhusets facebook og se endnu mere.