Slagteriet vender underskud til overskud

Slagteriets Årsrapport 2025 viser et forbedret resultat i forhold til 2024 på DKK. 1.690.110. Den treårige økonomiske genopretningsplan, som den selvejende institution præsenterede sidste år, er dermed indfriet to år før tid, og egenkapitalen er igen positiv.


Udgivet: 26. maj 2026

Underskud til overskud

 
Slagteriets Årsrapport 2025 viser et forbedret resultat i forhold til 2024 på DKK. 1.690.110.
Den treårige økonomiske genopretningsplan, som den selvejende institution præsenterede sidste år, er dermed indfriet to år før tid, og egenkapitalen er igen positiv.
 
Slagteriets bestyrelse og direktør betegner resultatet som meget tilfredsstillende, og et sikkert tegn på at kulturinstitutionens strategiske retning er den rette.
 

Meget positiv udvikling

 
2025 blev et afgørende vendepunkt i Slagteriets drift efter et økonomisk udfordrende opstartsår i 2024, og før det en længere årrække med transformation, midlertidighed i aktiviteter og byggeprojekter indendørs og på de udendørs pladser.
 
Der blev i alt afholdt 165 offentlige kulturarrangementer og 64 B2B arrangementer hen over året, hvor mere end 160.000 besøgende lagde vejen forbi Slagteriet i 2025.
Det er en stigning i antal besøgende på 390 % siden 2024, og en stigning på 534 % siden 2023. Dette giver et gennemsnitligt dagligt besøgstal på knap 440 personer.
 
”Slagteriet er som kulturinstitution en gevinst for Holstebro Kommune. Kultur med kant og unikke rammer til erhvervsarrangementer. Det tiltrækker mange erhvervsturister udefra, der drages af det industrielle udtryk og husets mange muligheder. Det sætter Holstebro på landkortet”, udtaler Peter Elberg Bech, bestyrelsesleder i Slagteriet.
 
Læs resten af pressemeddelelsen ved at klikke herunder
 

Hent pressemeddelelsen her