
Slagteriet fremhævet som case ved EuroSkills Herning 2025
Udgivet: 20. oktober 2025
Case ved EuroSkills
Slagteriet fremhævet som case ved EuroSkills Herning 2025
Sammen med Poul Nyrup Rasmussen, Anne Sophia Hermansen, Esben Danielsen m.fl. var vores direktør Pia Stræde Palmelund inviteret med på scenen under dette års Kulturforum ved Euroskills i Herning i september.
Temaet var krydsfeltet mellem kultur, håndværk og uddannelse, og publikum bestod af kulturaktører fra alle 19 kommuner i Region Midt.
Pias oplæg omhandlede det gode samarbejde mellem UCH Uddannelsescenter Holstebro og Slagteriet i 2024-2025.
Et samarbejde med fokus på at kombinere faglige mål i erhvervsuddannelserne med aktiviteter og indhold i en kulturinstitution.
Eleverne fra henholdsvis bygningsmaleruddannelsen og tømreruddannelsen fik mulighed for at møde en professionel kulturinstitution, og opleve at deres faglighed blev sat i spil i et kulturelt produktionshus.
De fik et indblik i aktørfællesskaber, og muligheden for at unge kan indgå i udviklingen af kulturelle aktiviteter.
Initiativet blev støttet af Region Midtjylland.
Læs Region Midtjyllands pressemeddelelse om indsatsen her: