fbpx

Organisatorisk oprustning

26. maj 2021

Velkommen til Jens, Morten og HC

I et ønske om at investere i aktivitetsudvikling i 2021 opruster Slagteriet organisatorisk indenfor henholdsvis værksteder, kunstnerisk konceptudvikling samt kommunikation. Vi kan derfor den 1. juni byde velkommen til to nye medarbejdere. Jens Ardal tiltræder som projektleder for Slagteriets værksteder, og Morten Kromann tiltræder som projektleder for kunstnerisk konceptudvikling.

Tidligere på foråret er HC Molbech ligeledes tiltrådt som kommunikationsmedarbejder i den selvejende institution Slagteriet. HC kommer med en solid baggrund som kommunikationsansvarlig på Folkeuniversitet, og Jens og Morten har begge en lang historik på Slagteriet, da de som kunstnerduo var den første aktør til at rykke ind på det nedlagte Slagteri.

Slagteriets direktør Pia Stræde Palmelund udtaler ”Vi glæder os til at byde HC, Jens og Morten velkomne i personalegruppen. De har hver især nogle spændende kompetencer og den kant, som vi tilstræber her på Slagteriet. Vi ser frem til at vi nu med genåbningen og udvidelsen af personalegruppen for alvor har mulighed for at bringe Slagteriets muligheder i spil.

De tre nye medarbejdere er i første omgang ansat i tidsbegrænsede deltidsansættelser, men håbet er at skabe grundlag for en forlængelse af samarbejdet.