fbpx

Kickstart af Maddivisionen med Suveræn Køkkenkalas

19. marts 2021

Fat skærebræt, kniv og pande!

Som markeringen af Maddivisionens opstart inviterer vi til Suveræn Køkkenkalas med Tina Scheftelowitz!

 

Onsdag d. 24/3 kan du deltage i vores live tv-køkken med fælles madlavning og spisning – hver for sig. Tinas suveræne kogebøger er solgt i 1 mio. eksemplarer, og er kendt for deres kolorit i smag, ingredienser og tone. Som aftenens værtinde vil Tina guide os igennem madlavningen, som bagefter spises i mindre grupper med en tilhørende samtale-menu. Det er som at sidde omkring langbordet med god mad og samtale, selv om vi hver især er foran skærmen.

Suverænt køkkenkalas er et virtuelt mad- og måltidsfællesskab, hvor du vil blive udsat for et mix af grøntsagskærlighed, sansning, musik, talks, mindfulness, bæredygtighed, køkkentips og meget mere. Maddivisionen satser på en skøn aften med mad og social online samvær og masser af crazyness og grøntsagskærlighed. Så fat gryderne!

Hvad er Maddivisionen?

 

Maddivisionen er et åbent socialt mad- og måltidsfællesskab for folk med kulinarisk nysgerrighed og et ønske om at lære nyt. Igennem de sidste 4 år har Slagteriet lagt scene til en perlerække af gastronomiske events herunder, gourmetmiddage, folkekøkken, pizzabagning i ombyggede olietønder, sanke events i lokale haver og natur – og oftest tilsmagt med et overraskende kulturelt krydderi.

Nu har vores frivillige foodies slået sig sammen og startet et målrettet netværk med navnet Maddivisionen. Maddivisionen vil derfor fremover berige jer med masser af spændende muligheder for at skabe eller opleve unikke kulinariske oplevelser, og deltage i sociale fællesskaber med mad som omdrejningspunkt.

 

Find arrangementet her