UNDA

Mit navn er Thilde, og jeg er stifter af UNDA, et univers skabt med kærlighed til den kvindelige cyklus og en vision om at bidrage til en verden, hvor kvinder kan være hele kvinder.
Min egen rejse begyndte for fem år siden, da jeg for alvor blev bevidst om min cyklus og opdagede, hvor stor en rolle den spiller for både krop, sind og livskvalitet. Den indsigt har haft en dyb effekt i mit eget liv og har tændt et ønske i mig om at dele denne viden med andre.
Jeg er uddannet cyklusformidler hos Ayoe og Line i København, og til dagligt underviser jeg på en efterskole, hvor jeg med stolthed har været med til at sætte cyklus på skoleskemaet. For mig er det vigtigt, at unge får mulighed for at møde denne viden tidligt, med åbenhed, nysgerrighed og respekt.
Navnet UNDA betyder bølge på latin, en smuk metafor for cyklussen: levende, foranderlig, kraftfuld og unik. UNDA bygger på drømmen om, at flere (både kvinder og mænd) forstår og anerkender den kvindelige cyklus som en naturlig, betydningsfuld og værdifuld del af livet.
Gennem UNDA tilbyder jeg:
- Individuelle 1:1 samtaler
- Foredrag og oplæg
- Retreats og fordybelsesdage
- Venindeaftener
- …eller lige det, dit hjerte kalder på
Alt mit arbejde tager udgangspunkt i cyklussen som en kilde til indsigt, styrke og forbindelse. Jeg tror på, at jo mere vi taler om det, jo mere naturligt bliver det – og jo større ringe i vandet skaber vi.
Se meget mere om UNDA på instagram her:










