Ebbes Æbler – en frugtplantage beliggende Kroghøjvej 8 Sinding ved Herning.

Vi har en simpel passion: at dyrke kvalitetsfrugt med så lille klimabelastning som muligt. Vi tilfører de næringsstoffer træerne efterspørger samtidig med, at vi respekterer naturens rytme og luner. Æblerne vil altid være påvirket at naturen. Når det f.eks. fryser om foråret kan æblerne få et “slips” -en stribe der tegner sig fra blomst ned over æblet, eller æblet bliver asymmetrisk. Form og størrelse er underlagt naturen, så alle æblerne bliver ikke “supermarkedsæbler” med en diameter på 65 mm og en vægt på 130 gram. Vi sprøjter så restriktivt som muligt, så derfor vil der somme tider forekomme insektgnav. I plantagen kan vi udnytte fordelen ved, at være en lille plantage: Vi kan plukke æblerne, pærerne, blommerne, blåbærrene netop, når de har den optimale smag. Vi har valgt at have mange forskellige sorter, så vi kan sælge netop det æble der passer til den enkelte måned. Besøg en af vore boder med Ebbes Æbler og smag hvordan vi mener at frugt bør smage.

Foto: Ebbes Æbler

Besøg Ebbes Æblers hjemmeside

Besøg Drivhusets Instagram

Læs mere om Drivhuset