Slagteriet er base for en lang række ungemiljøer i form af foreninger, uddannelser og aktører med fokus på unge. Her er rum til udfoldelse af kreativ aktivisme, kulturelt iværksætteri, dyrkelse af fællesskaber, samskabelse og udvikling af talentfødekæden.
Subhuset
Subhuset er Slagteriets ungdomskulturforening skabt, drevet og udviklet af lokale unge. Subhuset arbejder målrettet på at udvikle et spillested for rytmisk musik i Holstebro.
I Subhuset mødes unge på kryds og tværs af interesser og baggrund. Her kan unge realisere deres tanker og ideer og i fællesskab skabe kreative miljøer og arrangementer.
AURA er en LGBTQ+ klub for børn og unge i Holstebro. Klubben mødes to gange om måneden, og her står den på film, brætspil eller kagebagning. Vigtigst er det dog at man hygger sig sammen blandt ligesindede, hvor rummelighed og anerkendelse er en selvfølgelig.
KRAS er skabt af unge kreative ildsjæle til andre passionerede og ambitiøse unge, som selv ønsker at sætte dagsordenen for, hvad fremtidens kultur skal indeholde.
ShowUP er et fællesskab af engagerede unge, som bidrager aktivt til kulturlivet. Vi elsker udfordringer, ny inspiration og mulighed for at afprøve nye ideer til glæde for andre.